Perihel og aphel

Banerne for Jorden (blå farve) og den jordnære asteroide Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.

Perihel og aphel er betegnelser for to særlige positioner i et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen.^[1]^[2]^[3]^[4]

Perihel (engelsk: perihelion, tysk: Perihel) er det sted i banen, hvor afstanden til Solen er mindst. Aphel (udtales ap-hel, engelsk: aphelion, tysk: Aphel) er det sted i banen, hvor afstanden til Solen er størst. Hvis banen er åben, dvs. har form som en parabel eller hyperbel, har den et perihel, men intet aphel. Endelsen -hel er afledt af det græske ord for Solen, Helios. Som en fælles betegnelse benyttes apsidepunkter, og linjen gennem perihel og aphel kaldes apsidelinien. Periheltid betegner det tidspunkt, hvor himmellegemet er tættest på Solen og perihellængde anvendes til at beskrive en planetbanes beliggenhed i rummet.

^ Bodil E. Helt: Klassisk astronomi, Akademisk Forlag, 1975, side 52 og 54.
^ Claus Christensen, Carsten Claussen, Bjørn Felsager: Fysikkens spor, Gyldendal, 1990, side 79.
^ Claussen, Both, Hartling: Spektrum. Fysik II, Gyldendal, 2004, side 364.
^ Knud Erik Nielsen, Esper Fogh: Vejen til fysik AB1, Forlaget Hax, 2006, side 30

[1] Bodil E. Helt: Klassisk astronomi, Akademisk Forlag, 1975, side 52 og 54.

[2] Claus Christensen, Carsten Claussen, Bjørn Felsager: Fysikkens spor, Gyldendal, 1990, side 79.

[3] Claussen, Both, Hartling: Spektrum. Fysik II, Gyldendal, 2004, side 364.

[4] Knud Erik Nielsen, Esper Fogh: Vejen til fysik AB1, Forlaget Hax, 2006, side 30

[1]

[2]

[3]

[4]